søndag den 25. oktober 2015

Uge 43

Vi nåede simpelthen ikke at få taget billeder i torsdags. Vi havde sygdom blandt lærerne og måtte ændre lidt i strukturen og arbejdsgangen.

Til gengæld fik vi taget hul på det nye emne Bord dæk dig dig.
Eleverne skal lære nye teknikker både i bløde og hårde materialer og der skal blandt andet prøves kræfter med symaskinerne. Produkterne som de får lavet, skal kunne indgå i en borddækning.


Eleverne er kommet i nye grupper af fire. Hver gruppe skal beslutte sig for hvilket tema deres borddækning skal tage udgangspunkt i. Det kan være vinter, fødselsdag, bestemte farver osv.



Vi er i gang med en inspirationsvæg til eleverne, der vil vokse undervejs

Eleverne skal dekorere stof med symaskinen





torsdag den 1. oktober 2015

Første projekt med akvariet er færdigt

Hold da op, hvor har der været fart på i håndværk og design i dag.
Alle grupper skulle have færdiggjort deres akvarier og samtidig skulle der også være tid til at komme i Kompasset og høre klassisk musik. Da akvariet var færdigt gik grupperne op på biblioteket, hvor de er kommet på udstilling.

Men vi nåede det:)

Stoffet klippes til efter det er blevet klipset på akvariet

Det er lidt svært at bruge hæftemaskinen...

Men øvelse gør mester. Her i gang med hønsetråd

Næsten færdige med at få hængt fisk og dyr op

En lille bid af udstillingen på biblioteket



Nu er alle akvarier udstillet på smukkeste vis på læringcentret (skolebiblioteket) og vi vil gerne opfordre jer forældre at komme forbi og kigge. Vi er meget stolte af deres akvarier.

Næste uge er A-uge og der er ikke noget håndværk og design. Så kommer efterårsferien.

I uge 43 er vi klar igen til et nyt projekt. Denne gang skal der prøves kræfter med symaskinen og dekupørsaven;)

Se flere billeder fra dagens undervisning TRYK HER