fredag den 20. november 2015

Uge 47

Der er gang i den i alle tre afdelinger nede i håndværk og design. Der bores, saves, pudses, klippes og sys på maskine. I den bløde afdeling har vi haft hjælp af en ny lærer Freja, der har hjulpet de sidste par gange. Efter A-ugen ændrer vi lidt på værkstederne, så der kommer to hårde værksteder  og et blødt værksted. Vi får nemlig Jan Eggert med ned i lokalet. Han og Mads vil styre arbejdet med de hårde materialer og Tine tager sig af de bløde materialer. Vi har stadig fokus på borddækning og eleverne er begyndt at være færdige med deres første produkt.

En pose dekoreret med symaskinens mange mønstre. Her har eleverne trænet i at lære symaskinen at kende og arbejde med farver og mønstre

Posen kan bruges til brød eller som her en hat

En bordskåner er ved at tage form



Næste gang skifter alle elever værksted og skal prøve kræfter med nye ting. 
Billeder fra dagens undervisning HER


fredag den 6. november 2015

Uge 44 og 45

Vi er kommet godt i gang med det nye emne Bord dæk dig. Her i starten skal alle elever lave et bestemt produkt, som de kan give deres eget personlige præg. Bagefter åbnes der for egne ideer.

Det roder, når der er gang i mange symaskiner

I den hårde afdeling laves der lysestager i forskellige sværhedsgrader og i de bløde materialer skal eleverne lære at tackle skolens symaskiner.

Der saves og lægges kræfter i

Vi har været ramt af fravær på et af holdene, da klassen deltager i projektet Ej blot til lyst. Det har givet nogle udfordringer for os voksne undervejs.


Der formes og slibes

 
Sådan kan et stof dekoreres

Vi dekorerer stof og får trænet at sy på symaskine

Bejsning med forskellige farver