torsdag den 4. februar 2016

Nyt forløb skudt i gang

Vi har kastet os over et nyt forløb i håndværk og design.

Denne gang skal eleverne lave  String Art.
Efter et kort oplæg omkring String Art, muligheder og arbejdsgang kastede eleverne sig over opgaven. Mobiler og computere blev brugt til at finde motiver og inspiration.

Der skulle tages beslutninger om formen af plade/tilvalg eller fravalg af farve på pladen, motivets størrelse og udtryk.

I dag er der blevet slebet og pudset, den elektriske decupørsav har kørt livligt og eleverne har banket søm i så lydniveauet røg højt op.

Vi glæder os til at følge op på forløbet næste gang.

Der bankes søm i

Interessen for fodbold ses på flere motiver:)

Der slibes og pudses

Søgning efter motiv

Nogle plader bliver bejdset i forskellige farver

Flere billeder HER fra dagens lektioner


torsdag den 14. januar 2016

opsamlingsrunder

I dag havde vi gang i anden omgang af vores opsamlingsrunde i de tre værksteder.
Vores "bord dæk dig"-forløb har krævet at vi lige bruger nogle gange på at få færdiggjort de sidste ting. De elever, der er færdige, bliver sat i gang med et lille projekt.

Næste gang er vores sidste gang. Det passer fint med at der så kommer en A-uge og vi kan starte op med et nyt forløb i uge 5.

Dekupørsavene er i gang

Der slibes, slibes og slibes

En arbejdstegning til en holder

Dyb koncentration mens der sys

Se lidt flere billeder fra dagens lektioner HER